Osteopati

En osteopat kigger på kroppen som en helhed med det formål at skabe balance og igangsætte kroppens evne til at hele igen. Dette gøres ved hjælp af blide manuelle teknikker og manipulationer i kombination med eventuelle råd vedrørende livsstil og kost.

En osteopat leder efter selve årsagen til dine smerter. Det betyder, at problemet kan skyldes nedsat funktion eller bevægelighed andre steder i kroppen, hvor du ikke mærker smerte.

​Hvorfor vælge osteopati?

Osteopati er for dig med tilbagevendende problematikker i bevægeapparatet, hvor du ikke har haft held med at finde en vedvarende effekt af andre behandlingstilbud. Desuden kan osteopati bruges som forebyggende behandling for at mindske risikoen for skader, hvorfor osteopati er meget udbredt i andre vestlige lande blandt eliteudøvere.

Osteopati kan blandt andet have gavnlig effekt på følgende problematikker:

  • Problemer i muskuloskeletal-systemet (led, knogler, muskler)
  • Udstrålende smerter i arme eller ben
  • Sportsskader - både akutte og længerevarende
  • Nakkespændinger med eller uden hovedpine
  • Gener efter gentagende blærebetændelser
  • Carpal tunnel syndrom
  • Migræne, hovedpine og svimmelhed
  • Menstruationssmerter
  • Kronisk træthed og koncentrationsbesvær
  • Piskesmæld
  • Fordøjelsesproblematikker, herunder mavekrampe, reflux (sure opstød), diarré, oppustethed og forstoppelse

Der er fortsat mange der endnu ikke kender til osteopatiens gode resultater og generelle behandlingsmetoder. Er du én af dem, der gennem længere tid har døjet med diverse gener, hvor andre fagfolk har måtte give op, så book en tid og lad os hjælpe dig.

 

For at høre mere om osteopati eller bestille tid, så ring til os på tlf.: 44 22 07 00 eller send en mail til info@fabrikkensundhed.dk

 

Uddannelse

Master i osteopati er en fem årig uddannelse på den belgiske skole IAO (International Academy of Osteopathy). Uddannelsen forudsætter at du inden start er uddannet fysioterapeut, læge eller kiropraktor. Behandlingsformen tager udgangspunkt i anatomi, biomekanik, patologi, neurologi, embryologi samt fysiologi.

I september 2022 har vi to fysioterapeuter, som begge studerer osteopati: Jacob Garfield og Jesper Lundsteen. De tilbyder studerende-behandlinger, hvor de bruger deres viden og kunnen fra osteopatien.

 

Forsikringer

Mange private sundhedsforsikringer dækker osteopatisk og fysioterapeutisk behandling, udenfor den offentlige sygesikring. Flere pensionskasser tilbyder ligeledes økonomisk støtte til osteopati - det gælder blandt andet Danica, IF, IHI, Skandia, LB, Bauta m.v. Det er i nogle tilfælde også muligt at få tilskud fra Sygeforsikring Danmark.

Kontakt dit eget selskab og hør nærmere.