Fysioterapi
Vi tilbyder fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og fysioterapeutisk træning.
Vi prioriterer god tid og er fagligt og medmenneskeligt engagerede. Vi følger med i fagets udvikling, deltager løbende i efteruddannelsesaktiviteter og repræsenterer tilsammen en bred viden og et stort erfaringsgrundlag indenfor fysioterapi, ligesom vi er gode til at trække på hinandens ressourcer.
I vores faglige tilgang lægger vi vægt på, at du som patient deltager aktivt i din behandling og vi tilbyder derfor en bred vifte af træningsmuligheder på hold, både i vand, i træningssalen og udendørs.
Fysioterapeutisk behandling
Fysioterapeuten foretager en undersøgelse med udgangspunkt i dine symptomer og lægens henvisning. Undersøgelsen er vigtig og danner grundlag for det videre behandlingsforløb.
Du vil få information om mulige årsager bag dine symptomer samt vejledning i øvelser og forholdsregler til løsning af problemet.
Du vil også lære øvelser til forebyggelse af tilbagefald. Der vil ofte i behandlingsforløbet være behov for, at fysioterapeuten anvender manuelle teknikker.
Neurologisk behandling
Vi undersøger dit funktionsniveau f.eks. ved gangtest, balance, styrke og tilrettelægger et øvelsesprogram for dig ud fra det. Øvelsesprogrammet kan evt. suppleres med manuel behandling.
Klinikken følger de netop vedtagne retningslinier for Parkinsonpatienter.
Graston
Graston er en speciel behandlingsteknik som udføres med specielle Graston-instrumenter. Behandlingen går ud på, at man mobiliserer muskler og bindevævet ved at påvirke huden med nogle specielle instrumenter.
Grastonteknikken er meget brugt i sportsverdenen, men den almindelige patient kan også have stor gavn af behandlingen. Graston er ikke specialiseret mod en bestemt type af skader, men det er en teknik, der kan hjælpe med behandling af overbelastningsskader, behandling af ar og meget mere.
RAH (Reciprok antagonist)
RAH er en behandlingsform, hvor man arbejder ud fra en teori om, at hvis en muskel er spændt, så må der være en modsat arbejdende muskel, som er afslappet (en antagonist). RAH-behandlingen foregår ved brug af hænderne eller med en reflekshammer.
Behandlingen består i aktivering af muskelrefleksen, i den modsat arbejdende muskel (antagonisten), hvorved der sendes signalstof til hjernen om, at den spændte muskel skal slappe af. Dette vil altså give en lindring af smerten. Hvis RAH har effekt, ses der gerne en markant bedring allerede efter første behandling. En fordel ved RAH er, at der ikke arbejdes i det smerteprægede område, men i de modsatarbejdende muskler.
